Sypakke til taske A909 med gobelinpanel og snørelukning
Sypakke til taske A909 med gobelinpanel og snørelukning
- Fri fragt til pakkeshop over 599 kr. - ellers fra 39 kr.
- Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din bestilling er klar.
- Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Sy en taske med snørelukning
Med denne sypakke får du de samlede materialer til at sy din egen personlige og unikke taske. Tasken syes ud fra vores snitmønster Line2Line A909, som er en moderne taske med karakter, hvor du får rig mulighed for at lege med teksturer og kontraster. Taskens særpræg er det lodrette midterpanel, der lægger op til brug af smukke gobelinstoffer kombineret med en solid bundfarve.
Design og udtryk
Tasken har en praktisk snørelukning, der giver den et blødt og moderne udtryk, som komplementeres flot af de rustikke læderhanke. Den er rummelig nok til hverdagens småting og fungerer perfekt som både håndtaske og en stilfuld opbevaringspose.
Vigtigt at vide om sømrum
Når du klipper efter Line2Line A909, skal du være opmærksom på følgende vedrørende sømrum:
-
Sømrum er ikke inkluderet: Alle dele skal klippes med 1 cm sømrum, undtagen toppen af lommen, som skal klippes med 2 cm sømrum.
Niveau og teknik
Dette mønster er klassificeret som "Svær". Det er derfor det ideelle projekt til dig, der har erfaring med at sy efter mønstre og har mod på tekniske detaljer som f.eks. foer, snørelukning og montering af læderremme.
Indeholder kun dansk-sproget sybeskrivelse
Indhold i sypakke til taske
Symønster Line2Line A909
- Med guide, mønsterdele til klip og sybeskrivelse
50 cm vandafvisende stof som yderstof
- Mosgrøn eller vinrød alt efter hvilken variant du selv vælger
1 stk. gobelin panel på 35x19 cm
- Bemærk vi klipper fra en stofrulle og mønsteret varierer, men det vil være enten huse til den grønne eller cirkelmønster til den vinrøde. Ønsker du f.eks. huse til en mørkerød taske, så skriv det i kommentarfeltet i kurven
40 cm vandafvisende stof i kontrastfarve som foer
- Sandfarvet til den grønne taske og sort til den mørkerøde
2,5 m snøre
- Lys naturfarvet til den grønne og sort til den vinrøde medmindre du angiver andet i kommentarfeltet
1 pose med læderhanke
- Naturfarvet til den grønne og sort til den mørkerøde medmindre du angiver andet i kommentarfeltet. Der er nok til du kan lave hanken lidt længere, hvis du ønsker det
Obs: Matchende sytråd kan tilvælges. Det er ikke automatisk inkluderet da vi erfarer, at mange allerede har sytråd liggende og derfor vil vi ikke tvinge dig til at købe det
Om stoffet til tasken
Vandafvisende stof: En meget lækker kvalitet i 100% polyester (215gr/kvm) med mange muligheder. Metervaren kan klare et vandtryk op til 1727 mm, derfor egner den sig godt til bukser, jakker, frakker, slag og tasker, til brug i LETTERE regnvejr.
Gobelin: God til boliginteriør, møbelstof, tasker, jakker, accessoires og meget andet. Stoffet består af 50%bomuld, 50%polyester (360g/m2)
Ønsker du at sy i andre materialer / varianter, så kan du købe snitmønsteret Line2Line A909 og stof til taskesyning separat. Du kan også komme forbi vores stofbutik i Odense og få inspiration til andre spændende sammensætninger.