Strikkekit Saga Sweater fra PetiteKnit i Atlas garn
Strikkekit Saga Sweater fra PetiteKnit i Atlas garn
- 1 stk = 1 strikkekit, der både indeholder fysisk strikkeopskrift og den mængde garn, der passer til din valgte størrelse. (Garnnøglerne har samme indfarvning/dye lot)
- Fri fragt til pakkeshop v. køb over 599 kr. - ellers fra 39 kr.
- Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din bestilling er klar.
- Ubrugt garn kan returneres inden for 6 måneder
- Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Saga Sweater strikkes oppefra og ned med strukturstrik i Atlas garn fra Sandnes Garn.
Kittet indeholder Atlas garn fra Sandnes Garn + opskrift fra PetiteKnit i fysisk papirudgave.
Den hvide Saga Sweater på billedet er strikket i Atlas fra Sandnes Garn farven Milk melange [1016].
Vælg blot størrelse og dine ønskede farver, så sørger vi for resten
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet efter strikkedesignerens angivelse, ikke af os. Nogle strikker fastere og kan i visse tilfælde mangle et nøgle. Bestil i så fald hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Saga Sweater fra PetiteKnit
Saga Sweater strikkes oppefra og ned med strukturstrik. Først strikkes øverste del af ryggen med udtagninger. Derefter strikkes skuldrene ud fra opsamlede masker øverst på rygstykket. Herefter samles arbejdet på en rundpind, idet der samles masker op til ærmer, og resten af bærestykket strikkes rundt med raglanudtagninger. Kroppen og ærmerne strikkes rundt på rundpind. Til slut strikkes en ribkant i halsen.
Strik en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver dig den rette strikkefasthed. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.
Størrelsesguide
Saga Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 110 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 20 cm. Målskema kan findes her.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Mål:
Overvidde: 101 (105) 110 (116) 121 (126) 135 (140) 151 (162) cm
Længde: 55 (57) 59 (61) 62 (63) 66 (69) 71 (73) cm (målt midt bag ekskl. halskant)
Strikkefasthed:
23 masker x 27 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm),
Rundpind 3 mm (40, 80 og/eller 100 cm),
Strømpepinde 3 mm
Garn:
Atlas garn fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Forbrug:
550 (550) 600 (600) 650 (650) 700 (700) 750 (750) g
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5)
Om Atlas Garn til Saga Sweater
Med en løbelængde: 108 m pr. 50 g pr. nøgle og en strikkefasthed på 18 masker på pind nr. 4 = 10 cm, er Atlas garnet et meget lækkert og kartet garn med en blanding af 70% norsk lammeuld og 30% merinould. Atlas garn er velegnet til hverdagsstrik til både voksne, børn og baby – fx sweatre, cardigans, huer, vanter og udetøj.
- Lammeulden hjælper med at temperaturregulere og isolere – også når garnet er fugtigt
- Merinoulden gør garnet ekstra blødt og mindre kradsende, så det er behageligt tæt på huden
- Uld er naturligt lugt- og flammehæmmende samt fugttransporterende, så tøjet kan bruges igen og igen uden at skulle vaskes hele tiden – ofte er det nok bare at lufte
- Alligevel tåler dette garn Uldvask 30ºC i maskinen