Strikkekit Olga Blouse fra PetiteKnit i Cashmere garn
Strikkekit Olga Blouse fra PetiteKnit i Cashmere garn
- 1 stk = 1 strikkekit, der både indeholder fysisk strikkeopskrift og den mængde garn, der passer til din valgte størrelse. (Garnnøglerne har samme indfarvning/dye lot)
- Fri fragt over 495 kr. - ellers fra 38 kr.
- Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Olga Blouse fra PetiteKnit strikkes oppefra og ned i striber i Cashmere garn fra Sandnes Garn.
Den bordeaux og blå Olga Blouse er strikket i Cashmere fra Sandnes Garn i farverne Dyb Burgunder [4372] og Provence blue [5824].
Stikkekittet indeholder Cashmere garn fra Sandnes Garn + PetiteKnit opskrift i fysisk papirudgave
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet efter strikkedesignerens angivelse, ikke af os. Nogle strikker fastere og kan i visse tilfælde mangle et nøgle. Bestil hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Olga Blouse fra PetiteKnit
Olga Blouse strikkes oppefra og ned i striber. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde, samtidig med, at der strikkes striber. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage på rundpind. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind med striber. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede masker langs ærmeåbningen. Halsens ombukkede halskant strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Størrelsesguide
Olga Blouse bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 12 cm i de mindste størrelser men gradvist mindre i de større størrelser. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Bemærk: Disse mål gælder kun, hvis strikkefastheden overholdes. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 95 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. M. En bluse i str. M har overvidden 107 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 12 cm. Målskema kan findes her.
Størrelser:
XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde:
92 (97) 102 (107) 112 (120) 130 (138) 148 (158) cm
Længde:
49 (50) 52 (54) 56 (59) 60 (63) 65 (66) cm målt midt bag uden halskant
Strikkefasthed:
23 masker x 36 pinde i glatstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 3,5 mm (40, 60 og 80 og/eller 100 cm)
Rundpind 3 mm (40 og 80 og/eller 100 cm)
Strømpepinde 3,5 og 3 mm (medmindre der strikkes med Magic Loop-teknik)
Garn + forbrug:
Cashmere fra Sandnes Garn (25 g = 110 m)
Farve 1 (mørk):
125 (125-150) 150 (150) 175 (175) 175 (200) 200 (225) g
Farve 2: (lys):
125 (125) 125 (150) 150 (150) 175 (175) 175 (200) g
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Om Cashmere Garn fra Sandnes Garn
Cashmere er et 100% cashmere, let og luksuriøst garn lavet af underulden fra kashmirgeden. Garnet er kendetegnet ved en helt særlig blødhed og er perfekt til strik, der skal have det lille ekstra, hvor komfort og kvalitet er vigtigt. Sandnes Garn Cashmere giver et eksklusivt præg til både små og store projekter.
Vaskeanvisning:
Håndvask eller et skånsomt uld program på maskinen (max 30°C) med et mildt uldvaskemiddel som f.eks. Eucalan