Beskrivelse
Friday Tee fra PetiteKnit kan strikkes oppefra og ned i Tynd Line Garn fra Sandnes Garn.
På billede 1 ser du vores version i hhv farve 6032 'Blå Hortensia' til bundfarven og farve 4372 'Dyb Burgunder' til stribefarven. Vi valgte disse farver for at få en sommerlig tee, der minder om Frankie Sweater i samme farveskala som PetiteKnit brugte.
Kittet indeholder vores garnalternativ Tynd Line garn fra Sandnes Garn + PetiteKnit opskrift i fysisk papirformat.
Vi har valgt Tynd Line som garnalternativ, da det består af 53% bomuld, 33% viscose og 14% hør. Hvilket gør det endnu mere sommervenligt end opskriftens oprindelige garn.
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet ud fra at sikre der er nok. Nogle strikker dog fastere og kan i sjældne tilfælde mangle et nøgle. Er du i tvivl om du stirkker for fast, så bestil hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Friday Tee i garnalternativ
Friday Tee strikkes oppefra og ned i perlerib med raglanudtagninger. Halskanten strikkes i rib og strikkes ned. Der strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Ærmer og krop afsluttes af en ribkant.
Strik en prøvelap før du går i gang. Husk at vaske prøvelappen, inden strikkefastheden måles – perlerib vokser i vask.
Størrelsesguide
Friday Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-9 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige bluse er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En bluse i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 6 cm.
Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens mål:
Overvidde: 90 (96) 100 (106) 116 (126) 136 (147) 156 cm
Længde: 48 (49) 50 (52) 55 (58) 59 (61) 63 cm
Strikkefasthed:
28 masker x 44 pinde i perlerib på pind 3 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning. Bemærk, at før vask vil strikkefastheden være omtrent 35 masker pr. 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (40, 60, 80 og 100 cm),
Rundpind 2,5 mm (40 cm),
Strømpepinde 3 mm (medmindre der bruges Magic Loop-teknik)
Garn:
Tynd Line garn fra Sandnes Garn (50 g = 220 m), 53% bomuld, 33% viscose og 14% hør
Forbrug
Farve 1 Blusens bundfarve: 250 (250) 250 (250) 300 (350) 350 (400) 450 g
Farve 2 Blusens striber/kontrastfarve 100 (150) 150 (150) 150 (150) 150 (150) 200 g
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Om garnalternativet brugt til Friday Tee
Tynd Line garn fra Sandnes Garn består af 53% bomuld, 33% viscose og 14% hør. Det er en lidt tyndere udgave af den ældre Line garn. Samme kvalitet, lige så lækkert og behageligt som Line garn. Tynd Line garn har den samme slidstærke, netop på grund af sammensætningen af bomuld og viskose. Tynd Line er perfekt til at hækle eller strikke sommer projekter, men egner sig også formidabelt, hvis du strikker det sammen med andre garner. Tynd Line garn fra Sandnes Garn har en løbelængde på ca. 220 m pr. 50 g og strikkes på pind 3 med en strikkefasthed på 27 masker = 10 cm.
Tåler maskinevask ved 30ºC finvask