Beskrivelse
Elodie Tee fra Sandnes Garn, strikkes ovenfra og ned i Line garn fra Sandnes garn.
På billederne ser du den strikket i farve 7911 Mint grøn og den dusede lilla i farve 5223 Lavender
Kittet indeholder Line garn fra Sandnes Garn + strikkeopskrift 2604-2 i fysisk papirudgave på letlæselig norsk (inkl. danske gloser) fra Sandnes Garn.
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet efter strikkedesignerens angivelse, ikke af os. Nogle strikker fastere og kan i visse tilfælde mangle et nøgle. Bestil i så fald hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Elodie Tee fra Sandnes Garn
Strikkes ovenfra og ned i Line garn, med rundt bærestykke og mønster efter diagram. Først strikkes halsudskæringen rundt i rib. Derefter strikkes der omvendte pinde for at lave en dybere halsudskæring foran. Strik derefter mønsteret efter diagrammet og tag masker ud mellem mønsterrækkerne for at danne et rundt bærestykke. Arbejdet deles i ærmer, forstykke og rygstykke, som strikkes rundt hver for sig, med mønsteret efter diagrammet og afsluttes med rib.
Størrelser
(XS-S) (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL
Blusens mål
Bredde: (80) 91 (97) 103 (114) 120 (131) cm
Længde: (52) 52 (54) 56 (58) 60 (62) cm
Garn
Line garn fra Sandnes Garn: 53% bomuld, 33% viskose, 14% hør, (50 g = 110 m)
Garnforbrug
7911 Mintgrøn: (250) 300 (350) 400 (400) 400 (450) g
Vejledende pinde
Rundpinde nr. 3, og 3½
Strikkefasthed
21 masker = 10 cm
Ekstra info
Modellen kan også strikkes i 1 tråd Tynd Line sammen med 1 tråd Mandarin Petit.