Strikkekit Amélie Tee fra PetiteKnit i Sunday Garn
Strikkekit Amélie Tee fra PetiteKnit i Sunday Garn
- 1 stk = 1 strikkekit, der både indeholder fysisk strikkeopskrift og den mængde garn, der passer til din valgte størrelse. (Garnnøglerne har samme indfarvning/dye lot)
- Fri fragt til pakkeshop v. køb over 599 kr. - ellers fra 39 kr.
- Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din bestilling er klar.
- Ubrugt garn kan returneres inden for 6 måneder
- Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Inkl. Sunday fra Sandnes Garn + PetiteKnit opskrift i fysisk papirformat.
Den hvide og blå Amélie Tee er strikket i Sunday fra Sandnes Garn i farverne Almond [2511] og Baby blue eyes [6043].
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet efter strikkedesignerens angivelse, ikke af os. Nogle strikker fastere og kan i visse tilfælde mangle et nøgle. Bestil i så fald hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Når du vælger størrelse regnes mængden af nøgler automatisk.
Om Amélie Tee fra PetiteKnit
Amélie Tee strikkes oppefra og ned i glatstrik og med striber. Først strikkes frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen, og herefter samles arbejdet, således at resten af bærestykket strikkes rundt på rundpinden med raglan udtagninger. Langs halsåbningen samles der masker op og strikkes en glatstrikket kant.
Størrelsesguide
Amélie Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 7 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) 130-140 (140-150) cm. Målene på den færdige tee er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En tee i str. S har overvidden 97 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 7 cm.
Størrelser: XXS (XS) S (M) L (XL) 2XL (3XL) 4XL (5XL)
Overvidde: 87 (91) 97 (101) 107 (116) 127 (137) 147 (157) cm
Længde: 47 (48) 50 (52) 54 (55) 58 (59) 61 (63) cm målt midt bag inkl. halskant
Strikkefasthed: 28 masker x 38 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (60 og 80 cm), 2,5 mm (40 og 80 cm), strømpepinde 3 mm og 2,5 mm
Materialer: Farve 1: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)
Farve 2: 100 (100) 100 (100) 150 (150) 150 (200) 200 (200) g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m)
Evt. 50 g af farve 3 pr. størrelse.
Sværhedsgrad: ★★★ (3 ud af 5) Middel