Plain Yoke Blouse fra Le Knit (Opskrift i fysisk papirudgave)
Tilbage
SKU: PYB/LHS
Tilmeld dig vores inspirerende nyhedsbrev og få en rabatkode* som giver -10% på dit første online køb
*Koden kan bruges én gang online og ikke kombineres med andre koder. Gælder ikke løse opskrifter, sykurser, gavekort eller kampagner/udsalg. Ved tilmelding accepteres vores privatlivspolitik.
Plain Yoke Blouse er glatstrikket og helt enkel – også at strikke. Den dobbelte kant nederst giver en smuk afslutning og et fint fald. Ærmer og halskant har en glatstrikket rullekant. Opskriften indeholder både Detailed Edition og den endnu nemmere Debutant Edition uden vendepinde i halsudskæringen.
Størrelser
(XXS) XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Blusens mål
Overvidde: (86) 94 (100) 109 (118) 123 (131) 142 (148) 156 cm.
Længde*: (48) 49 (50) 51 (52) 53 (54) 55 (56) 57 cm
Garn og garnforbrug, olivengrøn og lys tweed
Sandnes Garn Tynn Silk Mohair (57% mohair, 15% uld, 28% silke, 25 g = 212 m) strikket sammen med
Sandnes Garn Alpakka Følgetråd (100% alpaka, 50 g = 400 m).
Tynn Silk Mohair, 9873 eller 1199: (100) 100 (100) 125 (125) 125 (125) 150 (150) 175 g
Alpakka Følgetråd, 9873 eller 1015: (100) 100 (150) 150 (150) 150 (150) 200 (200) 200 g
Vejledende pinde
Rundpinde 4 mm (40 og 80 cm).
Rundpinde 3,5 mm (80 cm).
Strømpepinde 3,5 mm (hvis du benytter magic loop metoden, behøver du ikke strømpepinde).
Rundpinde 3 mm (40 cm).
Strikkefasthed
21 m x ca. 31 p glatstrik = 10 x 10 cm på pinde 4 mm.
Bemærk, alt strikkes med to tråde garn.
Valg af størrelse
Plain Yoke Blouse er tænkt til at have et bevægelsesrum (positive ease) på 8-16 cm.
Den brune, den olivengrønne og den blå er vist med et bevægelsesrum på 13 cm. Den røde og den lyse tweed er vist med et bevægelsesrum på 8 cm.
Find din personlige overvidde ved at måle dig om brystet (eller overkroppens største mål). Se derefter på målene først i opskriften (dette er blusens færdige mål). Bevægelsesrum (positive ease) er forskellen mellem dit personlige mål og blusens mål. Er din overvidde f.eks. 94 cm, vil en str. M give dig et bevægelsesrum på 15 cm (109 cm – 94 cm = 15 cm). *Længden er målt midt bag (ekskl. rullekanten).
Er du helt begynder, kan du eventuelt undlade vendepindene i nakken, så du udelukkende skal strikke rundt. Følg så opskriften til debutant-versionen, der strikkes udelukkende med retmasker. Detailed Edition har vendepinde i nakken og dermed en halsudskæring, der er dybere foran end bag, hvilket giver en finere facon til halsudskæringen. Derudover er de to udgaver ens.
Konstruktion, detailed edition (som på billederne)
Plain Yoke Blouse er strikket oppefra og ned med forhøjning i nakken, der laves med vendepinde (german short rows. GSR). Dvs. når vendepindene strikkes, strikker man frem og tilbage i glatstrik (dvs. ret på retsiden, vrang på vrangsiden). Bortset fra vendepindene og den ene omgang vrang til foldekanten, strikkes blusen udelukkende i retmasker. Det runde bærestykke formes med udtagninger.
Konstruktion, debutant edition
Plain Yoke Blouse er strikket oppefra og ned. Alt strikkes rundt i glatstrik, dvs. man strikker udelukkende retmasker – bortset fra en enkelt omgang vrang, der danner den dobbelte kant forneden. Det runde bærestykke formes med udtagninger. Eneste forskel i forhold til ”detailed edition” er at ”debutant edition” er ens i halsen for og bag.
Sværhedsgrad: ★ ★ (2 ud af 5) begyndervenlig
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få -10% på din næste ordre