Strikkekit Easy Stripe Jumper fra NORDIC KNIT HOUSE i Fritidsgarn
Strikkekit Easy Stripe Jumper fra NORDIC KNIT HOUSE i Fritidsgarn
- 1 stk = 1 strikkekit, der både indeholder fysisk strikkeopskrift og den mængde garn, der passer til din valgte størrelse. (Garnnøglerne har samme indfarvning/dye lot)
- Fri fragt til pakkeshop v. køb over 599 kr. - ellers fra 39 kr.
- Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din bestilling er klar.
- Ubrugt garn kan returneres inden for 6 måneder
- Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Easy Stripe Jumper fra NORDIC KNIT HOUSE strikkes oppefra og ned i Fritidsgarn fra Sandnes Garn
På billederne ses den strikket i farve 5575 'Marine' og 1012 'Natur' str. XS-S
Kittet indeholder Fritidsgarn fra Sandnes Garn + vores opskrift no. B100 i fysisk papirudgave. Vælg kun strørrelse + farver. Nemt!
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet ud fra at sikre der er nok. Nogle strikker dog fastere og kan i sjældne tilfælde mangle et nøgle. Er du i tvivl om du strikker for fast, så bestil hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Easy Stripe Jumper fra NORDIC KNIT HOUSE
Jumperen er tænkt som en letstrikket sweater i striber, hvor der er mulighed for at sætte sit eget præg i forhold til farver. Den kan også nemt tilpasses i forhold til ærmebredde, vidde på kroppen samt ønsket længde. Ønsker man ekstra længde eller andre tilpasninger anbefales op til 2 ekstra nøgler garn. Opskriften egner sig godt som en begynderopskrift ift. nem konstruktion.
Sweateren strikkes nemlig oppefra og ned i rib, 1 ret - 1 vrang i halsen, på ærmerne og på kroppen. Den er konstrueret med et rundt bærestykke og et mønster bestående af glatstrik med 2 omgange vrang mellem farveskiftene. Udtagningerne placeres på bærestykket i forlængelse af vrangpindene, for at gøre dem mindst muligt synlige.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)
Overvidde: ca. 92 (99) 110 (117) 129 (138) cm (efter vask)
OBS: Elasticiteten på det enkelte garn du strikker med varierer. Dette kan have betydning for overvidde i færdigt strik.
Længde: ca. 55 (57) 59 (61) 64 (68) cm (efter vask)
Tilpas evt. selv til ønsket længde efter stribebredden.
Strikkefasthed: 14 m x 20 p i glatstrik på pind 6,5 mm = 10 x 10 cm.
Vejledende pinde: Rundpind 5,5 mm og 6,5 mm (40 cm og 80-100 cm).
Garn = Fritidsgarn fra Sandnes garn (50 g = 70 m)
Garnforbrug: 10 (10) 13 (13) 15 (15) nøgler
Niveau: Nem / Begyndervenlig
(Anbefales dog ikke som dit aller første strikkeprojekt. Der bør du starte med noget mindre)
Sprog: Dansk
Om NORDIC KNIT HOUSE
NORDIC KNIT HOUSE er skabt af de strikkepassionerede mennesker her hos KreStoffer. Ligesom da vi i 2004 dannede Line2Line brandet til snitmønstre, for folk der elsker at sy, så er NORDIC KNIT HOUSE vores egne strikkeopskrifter til jer der elsker at strikke. Vi bruger vores passion, erfaring og kreative idéer til at skabe strikkeopskrifter, som passer til os selv og vores søde kunder. Så vores strikkeopskrifter kan især være skabt på baggrund af et mønster, pasform eller en struktur som vi går med i hovedet eller ud fra hvad vi og vores kunder oplever, der mangler i strikkeverdenen. Vi sætter en ære i at skabe en god strikkeopskrift, som giver dig muligheden for at strikke i garn, der er høj kvalitet til prisen.
Om Fritidsgarn til Easy Stripe Jumper
Fritidsgarn fra Sandnes Garn indeholder 100% norsk uld. Fritidsgarn er et lækkert garn med mange muligheder. Det er ideelt til filtning af hjemmesko og andre filteprojekter samt baby-, børne- og voksenstrik. Garnet har en løbelængde på ca. 70 m pr. 50 g. og du strikker Fritidsgarn fra Sandnes Garn på pind 5½
Fritidsgarn skal vaskes i hånden ved 30ºC. Man vasker det kun i maskinen, hvis man laver filteprojekter.