Beskrivelse
Inkl. Peer Gynt fra Sandnes Garn + PetiteKnit opskrift i fysisk papirformat.
Om Sille Slipover
Sille Slipover strikkes oppefra og ned med strukturstrik i et ret og vrang-mønster. Først strikkes ryggen, derefter skuldrene og forstykket. Derefter strikkes kroppen, og til sidst strikkes ribkanter i hals og ærmeåbning.
Størrelsesguide
Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.
Sille Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 6-10 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 96 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på
6 cm. Ønskes et mere oversize fit, strikkes en størrelse større.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Slipoverens overvidde: 92 (96) 104 (108) 116 (128) 136 (148) cm
Længde: 52 (54) 56 (57) 59 (61) 63 (65) cm (målt midt bag inkl. halskant)
Skulderbredde: 38 (38) 41 (42) 43 (45) 47 (47) cm
Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i mønsterstrik på pind 4 mm med to tråde = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 cm), rundpind 3,5 mm (40 og 80 cm)
Materialer 300 (350) 350 (400) 400 (450) 450 (500) g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5)