Strikkekit Diamond Line Tee V-neck fra Siersknit i Maja garn
-
1 stk = 1 strikkekit, der både indeholder fysisk strikkeopskrift og den mængde garn, der passer til din valgte størrelse. (Garnnøglerne har samme indfarvning/dye lot)
-
Fri fragt til pakkeshop v. køb over 599 kr. - ellers fra 39 kr.
-
Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din bestilling er klar.
-
Ubrugt garn kan returneres inden for 6 måneder
-
Har du brug for hjælp? Ring på +45 6591 1909 indenfor normal åbningstid eller mail til webshop@krestoffer.dk
Beskrivelse
Diamond Line Tee V-neck fra Siersknit kan strikkes oppefra og ned i Maja garn fra Permin.
Maja garn er et billigere alternativ til det garn, der nævnes i opskriften (da dette løber længere). Vi har selv brugt det og det fungerer mindst lige så godt til samme flotte resultat.
Strikkekittet er inkl. Maja garn fra Permin + opskrift fra Siersknit i fysisk papirudgave.
Bemærk, at vi tager forbehold for: Garnmængden er beregnet ud fra at sikre der er nok. Nogle strikker dog meget fastere og kan i sjældne tilfælde mangle et nøgle. Er du i tvivl om du strikker for fast, så bestil hellere min. et ekstra nøgle garn for at sikre samme indfarvning og undgå ekstra fragt senere. Ubrugt garn kan returneres i op til 6 måneder efter køb.
Om Diamond Line Tee V-neck fra Siersknit
Diamond Line Tee V-Neck er en feminin tee med et smukt diamant-mønster, der løber langs siderne af kroppen og i nakken, og diamant-mønster linjer ned ad de albuelange ærmer. Tee'en strikkes oppefra og ned, og man kan dermed tilpasse længden af både ærmer og krop som beskrevet nedenfor. Når bærestykket er strikket, deles arbejdet og ærmer og krop strikkes færdige hver for sig. De feminine raglan-udtagninger tilføjer en delikat detalje, mens v-halsen giver et tidløst og sofistikeret udseende. Tee'en er tænkt med et bevægelsesrum på ca 5-6 cm.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)
Svarende til brystmål ca 84 (89) 95 (101) 108 (116) 124 (132) cm
Færdige mål
Brystvidde: 90 (95) 100 (107) 114 (122) 130 (138) cm
Ærmelængde målt fra under ærmegabet: 12 (13) 14 (15) 15 (15) 15 (15) cm.
Omkreds overarm 32 (33) 35 (38) 40 (43) 47 (50) cm
Kropslængde målt midt bag i nakken under halsribben:
53 (54) 55 (56) 57 (58) 59 (60) cm
Strikkefasthed:
24 m x 32 p = 10 x 10 cm i mønsterstrik efter vask og blok.
Vejledende pinde:
Anbefalet pindstørrelse 3,50 mm og ribkanter på pind 3,00 mm.
Ét ’diamant-mønster’ (diagram 1, grøn ramme) måler 12 m x 24 p svarende til 5 cm i bredden x 7,5 cm i højden.
Garn + forbrug:
Maja garn fra Permin, 100% bomuld (50 g = 165 m)
250 (300) 300 (300) 350 (400) 400 (400) g
Anbefalet tilbehør: 4 flytbare maskemarkører, en omgangsmarkør og maskewire.
Om Siersknit
Bag de smukke og gennemtænkte designs under navnet Siersknit finder du den passionerede strikkedesigner Majken med base i hjertet af Odense. Majken er i mange år kommet i vores butik og vi har her såvel som på hendes voksende Instagram kunne følge hendes kreative strikkerejse. Derfor betyder det ekstra meget, at vi kan forhandle hendes opskrifter!
Vil du også støtte det gode, lokale håndværk og det fynske strikkefællesskab, så anbefaler vi at prøve dette strikkekit fra Siersknit.
Siersknits univers er kendetegnet ved moderne klassikere, der forener æstetik med strikkeglæde. Med rødder her i det odenseanske blomstrer kreativiteten, og resultatet er opskrifter, der er lige så sjove at strikke, som de er fantastiske at bære. Når du vælger et design fra Siersknit, støtter du ikke blot lokalt design, men får også fingrene i mønstre, hvor der er kræset for hver en detalje.
Om Maja garn fra Permin
Maja by Permin er et bomuldsgarn af højeste kvalitet. De tætspundne lange fibre gør det let og elastisk at strikke med og giver et jævnt og eksklusivt resultat, der holder i mange år. Du kan bruge Maja by Permin til alt fra karklude til beklædning af både store og små. Maja by Permins farvekort er gennemfarvet for et flot og jævnt resultat.
Maja by Permin er et 100% bomuldsgarn og løber ca. 165 m på 50 g.
Vejl. pinde: 3-3½ mm
Tips til vask af Maja garn fra Permin
Maskinvask 30 grader.
Når du er færdig med dit strik, anbefaler vi, at du vasker det, for at maskerne lægger sig pænt og jævnt og for at vaske evt. overskudsfarve ud.
Dette garn kan maskinvaskes på 30 grader. Vi anbefaler dog, at du kender din vaskemaskine godt eller vasker en strikkeprøve først for at undgå uforudsete overraskelser. Vask ved at komme dit strik i en vaskepose, brug uldvaskemiddel og vask på maskinens uldprogram. Centrifuger evt. herefter på lave omdrejninger eller rul det ind i et håndklæde for at presse det overskydende vand ud. Lad herefter dit strik tørre fladt på et håndklæde i de mål, som opskriften angiver.
🚚 Levering
Vi behandler din ordre hurtigst muligt på hverdage. Er en vare ikke på lager, får du hurtigt besked.
- Fri fragt til pakkeshop ved køb over 599 kr. (Postnord eller GLS)
- Pakkeshop: fra 39 kr.
- Hjemlevering: fra 59 kr.
- Gratis afhentning i vores butik i Odense. Du får besked når din vare er pakket klar
Typisk leveringstid er 1–3 hverdage. Varer i restordre kan tage længere — vi holder dig orienteret.
💳 Betaling
Vi modtager Dankort, Visa, Mastercard og MobilePay. Ingen kortgebyr — dem betaler vi.
↩️Retur & Reklamation
- Garn: 6 måneders returret på ubrugte nøgler i intakt emballage/ubrudt banderole
- Metervarer: Tages kun retur ved fejl og mangler — ikke ved fortrydelse, da vi klipper specifikke mål til dig.
- Snitmønstre & strikke/hækleopskrifter: Tages ikke retur, da de indeholder ophavsretsbeskyttet indhold der er tilgængeligt med det samme ved køb.
- Strikke- og hæklepinde: 6 måneder, men tages ikke retur hvis plomberingen er brudt
- Øvrige varer: 14 dages fortrydelsesret
Ved fejl dækker vi returtomkostningerne og evt. forsendelse af ny tilsvarende vare.
Du afholder selv returomkostningerne ved fortrydelse. Send retur til:
KreStoffer, Klokkestøbervej 12, 5230 Odense M.
Det er vigtigt, at du sender pakken direkte til os og ikke til en pakkeshop. I din ordre medfølger en seddel, der informerer om retur, som du bør følge, så vi kan hjælpe dig bedst muligt.
⚠️ Reklamation
24 måneders reklamationsret jf. købeloven. Vi bytter altid med et smil — kontakt os på webshop@krestoffer.dk eller tlf. 65 91 19 09.
🏪Kontakt & Åbningstider
📍 Find os
Klokkestøbervej 12, 5230 Odense M
(Tæt på Rosengårdscentret — gratis parkering uden tidsbegrænsning)
🕐 Åbningstider
Mandag–fredag: 10–17
Lørdag: 10–14
📞 Telefontid
Mandag–fredag: 10–16
✉️ webshop@krestoffer.dk
📱 +45 65 91 19 09
Har du et spørgsmål før eller efter dit køb? Skriv til os her →