Tilmeld dig vores inspirerende nyhedsbrev og få en rabatkode* som giver -10% på dit første online køb *Koden kan bruges én gang online og ikke kombineres med andre koder. Gælder ikke løse opskrifter, sykurser, gavekort eller kampagner/udsalg. Ved tilmelding accepteres vores privatlivspolitik.
Tilmeld nyhedsbrev
Inspiration til dit næste syprojekt
Har du set et projekt fra os eller en af vores syelever, som du kunne lide? Lad dig her inspirere med materialerne, som er anvendt til nogle af vores mange skønne syprojekter eller klik her for at gå til forsiden
Sy en spencer
Med Line2Line K2284 kan du sy en spencer med A-facon og V-hals. Mønsteret indeholder 2 modeller med dyb V-hals, som gør det beregnet til at man skal have en bluse under. Mønsteret indeholder alle størrelser fra 32-54 og er til fast stof
Model A, som ses på billedet ovenover er en spencer med belægning, lommer i sidesømmen (kan undlades). Niveau: Medium. Vi har syet den i en mørkegrå hør samt en version uden lommer i fast ternet stof med lidt stræk. I øvrigt ses en af vores lædertasker fra Re:Designed og bluserne er B1220, hvor vi har tilføjet rullekrave til den ene
Sy en yndig bluse
Oplev det alsidige Line2Line snitmønster B1272, perfekt til at skabe en smuk skjortebluse med bærestykke og rynk
Model A er med bindebånd, slids, rynk ved bærestykke, både foran og bagved samt langt ærme med elastik. Vi har syet den i en tynd, trendy bomuldsvoile, men er man ikke til det bliver lidt gennemsigtigt kan man sagtens gå med en tykkere kvalitet, såsom Papertouch eller fast viscose.
Model B er med ærmeflæse samt slids ved brystet og også rynk ved bærestykke foran og bagved. Syet i en fast viscose.
Begge modeller har rynk ved bærestykke både foran og bagved, og kan kombineres for at skabe unikke designs – sæt flæser på Model A eller tilføj bindebånd til Model B.
Birgits outfits
Til venstre den lyserøde jakke er snitmønstret Line2Line J469 i en helt kort version. Jakken kan laves i forskellige længder i fast stof. Her er brugt en bredriflet fløjl med stræk i rosa.
Cargobukserne er syet ud fra vores snitmønster Line2Line T622. Til venstre model A syet i hør og til højre model B (med elastik ved oplægningskanten + tilførte lommer) syet i Papertouch.
Kjolen der camouflerer mave
Line2Line K2281 er en kjole som hurtigt blev et af vores bedst sælgende Line2Line snitmønstre. Den syes i strækstof/jersey og detaljerne i kjolen er gode til, hvis man vil camouflere lidt mave
Line2Line snitmønster K2281 er en kjole med læg foran og rynker bagpå.
Model A er med kort vingeærme og model B er en lidt kortere model med almindeligt ærme i flere længder. Begge modeller har et sødt rynket stykke bagpå. Modellen kan også syes uden ærme
Du kan også klikke her for at se vores mere end 290 snitmønstre, som vi selv laver
Er du interesseret i at sy med os, så kan du se vores kurser her. Der er både dag, aften og weekend, hvor du er velkommen uanset niveau.
Om KreStoffer
KreStoffer er en dansk familievirksomhed fra 1992, hvor vi lige nu er 3 generationer sammen med vores sy- og strikkepassionerede personale samt mere end 100 elever, som går til syning hos os. Vi bestræber os på et stort udvalg, ordentlig kvalitet, god service og oprigtig vejledning samt masser af inspiration.
Vi bruger vores mangeårige erfaring, uddannelse og passion for håndarbejde i den vejledning og undervisning vi giver. Og så må vi ikke glemme de populære Line2Line snitmønstre, som det er os, der står bag.