Strikkekit, Novice Slipover Junior fra PetiteKnit i Double Sunday garn
Tilbage
SKU: NSJDS/1-3
Tilmeld dig vores inspirerende nyhedsbrev og få en rabatkode* som giver -10% på dit første online køb
*Koden kan bruges én gang online og ikke kombineres med andre koder. Gælder ikke løse opskrifter, sykurser, gavekort eller kampagner/udsalg. Ved tilmelding accepteres vores privatlivspolitik.
Inkl. Double Sunday fra Sandnes Garn + PetiteKnit opskrift i fysisk papirformat.
På billede 1: Den hvide slipover er strikket i Double Sunday farve Almond [2511]. Bierne er broderet med Sunday fra Sandnes Garn i farverne Cacao nibs [3091], Pineapple [2013] og Whipped cream [1012].
Den grønne Novice Slipover Junior er strikket i Double Sunday farve Green tea [9533]. Svampene er broderet med Sunday fra Sandnes Garn i farverne Whipped cream [1012] og Poppy [4008]. Bemærk, opskriften indeholder ikke broderivejledning.
Novice Slipover Junior strikkes oppefra og ned i glatstrik. Først strikkes rygstykket, og derefter samles der masker op i rygstykkets opslagskant for at danne skuldre, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Der er hjælpevideoer til alle trin i opskriften her på siden.
Bemærk, opskriften indeholder ikke broderivejledning.
Størrelsesguide
Novice Slipover Junior bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til brystmålet. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år svarer til et brystmål på omtrent 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (77) 82 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Hvis du/modtageren fx måler 62 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 6-7 år. En sweater i str. 6-7 år har overvidden 72 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 10 cm. Hvis det målte brystmål afviger fra aldersguiden, bør du være opmærksom på at tilpasse længderne til den person, du strikker til. Det samme gælder, hvis barnet er lavere/højere end gennemsnittet.
Størrelser:
1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år
Overvidde:
61 (64) 66 (67) 69 (72) 74 (78) 80 (84) 90 cm
Længde:
36 (37) 38 (40) 41 (43) 44 (45) 47 (49) 52 cm (målt midt bag inkl. ribkant i halsen)
Strikkefasthed:
20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4 mm (60 eller 80 cm),
Rundpind 3,5 mm (40 og 60 cm)
Garn:
150 (150) 150-200 (200) 200 (250) 250 (250) 300 (300) 350 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)
Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5)
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få -10% på din næste ordre